Kvindens seksualitet

Jeg oplever, at mange kvinder længes efter at være mere kvinde,  at der ligger en iboende feminin kraft, som ikke får lov til at blomstre og udleves i en grad, så kvinden udlever sit fulde potentiale.

Det kan sagtens være, du hører til blandt disse kvinder.

Du har gjort dig mange erfaringer i livet. Nogle af dem kan have sat sig i dig på en måde som forstyrrer dig i at have det sexliv, du drømmer om.

Det er trist, men heldigvis kan der gøres noget ved det! 

Mit seksuelle selvbillede

Jeg har selv været en kvinde, der har været i tvivl om, om jeg havde en krop, der så “rigtig” ud, om jeg kunne finde ud af det “rigtige” i sengen. Jeg havde en følelse af, at der måtte være “mere” at finde i den seksuelle godtepose, hvis der skete nogle forandringer.

Jeg kom sent i gang med sexlivet – fysisk var der noget, der drillede – og det gjorde, at jeg allerede dér følte, at der var noget, der bare ikke gik som forventet – som det “burde”. Jeg var pludselig én, der skilte sig ud oppe i mine egne tanker, for jeg var jo ikke lige så fremme på beatet, som alle “de andre”. 

Der var sået et frø til en lille form for skam og usikkerhed, fordi der var noget i mit liv, der ikke var lykkedes, og det påvirkede mine oplevelser seksuelt.
Det seksuelle SELVBILLEDE og især det seksuelle KROPSBILLEDE blev skabt og tegnet ind på et kort, jeg først senere fik opdateret.

Jeg ønskede FORANDRING, og derfor fandt jeg MODET, opsøgte vejledning & oplysning – og ikke mindst mænd, jeg kunne lege med. 

Nu har jeg langt hen ad vejen en sund seksualitet med optimal seksuel nydelse og sexværd. 

JEG kunne – det kan DU også, hvis du er klar! 

Smilende til foredrag

Om mig

Jeg er født i Aarhus i 1970, opvokset i Risskov og bor nu i Åbyhøj på 19. år.

Jeg har to piger på 16 og 20 år sammen med en skøn mand. De bor 14+14 hos deres far om mig. Vi har været skilt siden 2017. 

Jeg arbejder med seksualitet, selvudvikling, og jeg laver en del tantramassage (helt privat – det er ikke noget, jeg udbyder).

Strikning er skønt og meget meditativt. Jeg elsker at danse, snakke – både om løst og fast – drikke kaffe og spise chokolade. 

Uddannelser

  • Sexolog fra Sexologiskolen ved Yazmin Fox
  • Voksenunderviser fra JCVU
  • Ernærings- og husholdningsøkonom
  • Kontorassistent fra Aabc.

Kurser og forløb

  • C.O.R.E Tools ved Mads Bo Falk.
  • Grundkursus i Ikke Voldelig Kommunikation (Girafsprog) samt yderligere moduler bl.a. “Det Indre Barn” ved Kirsten Kristensen, LivKom.

  • Forløb med positiv psykologi ved Psykologhuset Sdr. Palæ.

  • Onlinekurser: “Kvinder, der tænker for meget” og “Vinder af dit eget liv” ved Metea Normann.

  • Metakognitiv terapi ved Pia Pallesen, Cektos.

  • Seminarer ved Coach Robert Rolfsted: “Reinvent yourself” og “Free Living”.

  • To-årsgruppe (“Heart Core”) ved organisk kropsterapeut Anne Marie Troelsen.

  • Retreats med tantramassage, modul 1 og modul 2, ved Trine Dupont og Jørn Uhrenholt, begge psykoterapeut og tantramassør.

  • Kurser i tantramassage (bl.a. Healing af bryst og Lingam” og “Flerhåndsmassage”) ved Susanne Katarina Jørgensen.

  • Kvindegruppe ad flere omgange ved Trine Dupont.

  • Kvindegruppe ved Susanne Bjerregaard.

Tag kontakt, hvis du har noget på hjerte

Se kontaktoplysninger i menuen