Din vulva – en kilde til nydelse

Kender du din vulva?

Det er en stor gave at være sat i verden med en vulva og en vagina, men det er ikke alle, der har pakket gaven ud. Derfor er der adskillige, der ikke kender den del af deres krop. Mange har endnu ikke set deres egen vulva, og det, synes jeg, er utroligt ærgerligt, for det kan give kvinden et mere helstøbt billede af sin krop. Jeg vil gerne bidrage til, at flere kvinder pakker deres gave ud, for det er et vigtigt skridt på vejen til at stå ved sin seksualitet og sin feminine kraft: At kende og holde af både sit kvindelige køn, sin vulva og sin vagina – at omfavne hele sin kvindelighed.

De fleste mænd er vilde med vulvaer: Det er fantastisk at føle sig tæt omsluttet, varm, fugtig og velkommen i en kvindes kostbare tempel. Det ved vi kvinder godt. Noget, vi ikke alle ved (eller tør tro på!), er, at rigtig mange mænd også elsker at betragte, smage, lugte og mærke; det tænder dem, og det skal vi tro på!

Når manden siger, at han er “vild med fissen”, er det nok, fordi det rent faktisk er virkeligheden: Han ER vild med den, og det er ikke (kun) en strategi til at få sex.

Hvordan hænger det sammen med, at utroligt mange kvinder ikke selv elsker (eller bare holder af og værdsætter) deres vulva og vagina? Det er et godt spørgsmål!

Spejlet kan blive din nye ven

Vi kvinder er unægteligt hægtet lidt af, når det gælder synet af vores vulva – vores kønsdele. Det er ikke særligt let at komme helt derned og kigge; her er en mand voldsomt meget bedre stillet – og så i øvrigt både når det gælder at se sin egen penis og vores vulva.

Jeg vil opfordre alle kvinder til at tage et lille spejl og betragte deres vulva og den nederste del af deres vagina. Gerne suppleret med berøring for at blive mere fortrolig med egen krop. Det vil nok være lidt overvældende tenderende det grænseoverskridende, men det er en rigtig god måde at blive fortrolig med hele din krop på.

Udvidet undersøgelse

‘Sex med Maja’ var en lille serie på tre dele, der kørte på DR2 for ca. tre år siden. Maja er vild med dildoer, vild med sex og vild med at dele sin glæde, sine erfaringer og tip til, hvordan du kan se dit kønsorgan, med seerne. Maja viste på egen krop for åben skærm, hvordan du ved hjælp af et speculum, et spejl og en lommelygte (her kan bruges en telefon) kan se din egen livmodermund. Jeg var dybt fascineret over både hendes mod, men faktisk også fordi jeg syntes, det var interessant at se en ‘ægte’ livmodermund.

Jeg blev inspireret til at gøre det samme, men på apoteket vidste ekspedienten ikke engang, hvad et speculum er…..:-( Så jeg kom ikke længere med mit projekt.

Porno og kropsidealer

Der er ikke en skabelon for, hvordan en vulva skal se ud. Men som på så mange andre områder i vores kultur er der opstået et ideal, som det kan være svært at leve op til. Det kan give følelsen af at være “forkert”. Pornoen spiller uden tvivl en stor rolle for, hvad der er “den perfekte kusse”. Her er kvinderne glatbarberede, og de indre kønslæber er mindre end de ydre. Ellers står penetrationen ikke knivskarpt for seeren.

Når mange mennesker får deres viden om, hvordan nøgne mennesker ser ud, fra pornouniverset, kan virkeligheden let blive lidt forvrænget. Hvis kvinden ovenikøbet ikke selv ved, hvordan hendes kønsdele ser ud, er det op ad bakke i forhold til at hvile i sig selv, som hun nu engang er skabt.

De indre kønslæber

De senere år er der kommet stor fokus på de indre kønslæber, og jeg tænker, det langt hen ad vejen er grundet det store forbrug af porno. Som nævnt er der hos mange (både kvinder og mænd) en forestilling om, at de indre kønslæber bør være mindre end de ydre – at det er sådan, kladden til kvinden ser ud. The default of a vulva.

Det er bare ikke sådan, vi er skruet sammen og designet! Ca. halvdelen af kvinderne har indre kønslæber, der kan ses, når hun bare står. Der er altså ikke en kladde, der siger, at det er forkert! Men hvordan skal en kvinde vide dét, når vores kultur – især blandt de yngre generationer – er så voldsomt nøgenforskrækket?

Det er faktisk kommet så vidt, at der nu foretages plastikkirurgiske operationer, hvor de små kønslæber formindskes. I Danmark er det mig bekendt (stadig?) kun, når kvinden er meget generet fysisk, at kønslæber formindskes. Det kan være et stort problem, hvis hun fx skal cykle.

Kønslæber og nydelse

At der sidder utroligt mange nervetråde i kønslæberne, der giver stor nydelse, er jeg ikke sikker på, der er så meget viden om. Der er faktisk kulturer, hvor kvinderne trækker i deres kønslæber for at gøre dem længere, netop fordi det giver dem bedre sex.
Der er mænd derude, der elsker kønslæber – måske fordi de ved, de bidrager med så meget nydelse til kvinden i det seksuelle møde. Ligesom der er mænd, der bare elsker, at hver enkelt kvindes vulva har sit helt eget udtryk og er smuk på sin unikke måde. Det ville da også være mega stereotypt og kedeligt, hvis vi alle var ens under trusserne.

Kønslæber – ikke skamlæber

Det gængse ord for kønslæber har i mange år været skamlæber. Det gælder også kønsben, som de fleste kender som skamben. Stedet ovenover selve ‘benet’ kaldes i øvrigt Venusbjerget.
Jeg kan næsten ikke længere finde ud af at sige skamlæber, jeg synes, det er nedgørende, og når jeg ser et opslag ved fx min læge, hvor de bruger det ord, bliver jeg ked af, at det stadig florerer. Det er meget tankevækkende, at en så værdifuld del af kvindens krop har fået en betegnelse, hvor ordet skam indgår. Jeg er sikker på, at det ikke er befordrende for at ændre kvindens forhold til sin vulva. Måske tænker bevidstheden ikke over det, når ordet høres eller læses, men det gør underbevidstheden uden tvivl.

En ren vulva er ikke beskidt

Der er desværre kvinder, der forbinder deres kønsdele med noget beskidt og forbudt. Mange kvinder har fra de var helt små fået at vide, at de ikke måtte pille sig dernede. Hvis det bliver gjort til noget forbudt, beskidt eller anstødeligt at røre ved sine kønsorganer, kan det blive forbundet med skyld og skam. Det kan påvirke sexlivet, hvis fokus er på, om manden også kan lide den del af vores krop. Det er nydelse og væren i nuet, der er vigtigt, når vi har sex – ikke tanker om, om kussen lugter, eller om kønslæberne er for lange.

Bakterieflora – hygiejne

Basal intimhygiejne er naturligvis nødvendigt, og ingen kan lide at slikke i noget, der er uhygiejnisk. Vask før sex kan være ganske fint for begge parter, det kan også være en måde at ‘komme i stemning’ på, men vulva skal IKKE vaskes med sæbe (og vagina skal hverken vaskes eller skylles med vand eller intimsæbe). Til nød kan intimsæbe bruges til vulva, men lunkent vand er som udgangspunkt tilstrækkeligt. Ved for megen vask kan den naturlige – og vigtige – bakterieflora forstyrres. Men husk, at der er mange folder, og ingen skal glemmes.

Kusse, fisse, vagina eller?

Ordet, det er let for alle at sige; ordet, der ikke har en eftersmag; ordet, som ikke er behæftet med noget vulgært eller skamfyldt; ordet, der ikke er for klinisk, dét ord – NAVNET! – er svært at finde.
Min personlige favorit er Vulva. Jeg kan godt lide klangen i ordet vulva. Mange kender ikke ordet, og måske netop derfor er det sjældent negativt ladet. Men selvom jeg godt kan lide at bruge ordene vulva og vagina, savner jeg stadig et ord i samme kategori, der dækker hele kønsorganet. Det er lidt akavet at skulle skrive eller sige ‘vulva og vagina’, hver gang jeg vil beskrive ‘hele pakken’.

Det er forsøgt at designe ord med en intention om, at det kunne blive indruleret i det danske sprog, men det er endnu ikke lykkedes. Gina var vidst det seneste forsøg.
Sangerinden Natasja har lavet en sang, hvor hun bruger ordet Fi. Det ord ville jeg sætte højt på listen, hvis jeg blev spurgt. Et fint, lille og positivt ord. Men jeg tvivler på, det når meget længere end til Natasjas sang: “Fi er min”.

Kært barn har mange navne

Her er et lille overblik de mest almindelige betegnelser, jeg først tænker på:

Udover at manden lettere kan se sin penis, kan de fleste finde en betegnelse, der passer til lejligheden, uden at tungen slår krøller: Pik, penis, lem, kønsorgan eller genitalier (eller lingam, som er yoniens partner). Modsat tissekone, som kun hører til et barn, bliver tissemand indimellem brugt som en totalt antiseksuel betegnelse, også selvom den hører til en voksen mand.

Skøn kælling – ikke pæn pige

Jeg tror, denne forskel på, hvor let det er at tale om de to køns kønsorganer, har rod i kønsroller. Fx at kvinden ikke tidligere blev set som et seksuelt væsen, der havde lov til at have sin seksuelle, feminine kraft med al den nydelse og lyst, der dertil hører. At kvinden stadig i mange sammenhænge forventes at være ‘en pæn pige’ og ikke en kælling – i ordets allerbedste betydning – med en til tider ligeså utæmmelig liderlighed og lyst som den ‘rigtige’, testosteronfyldte mand.
At hendes køn kan være så dragende og fristende, at man hellere måtte holde det lidt ude af søgelyset for at passe på både hende og mændene. En fristende og seksuelt udfarende kvinde kan puttes i bås som billig eller en slut, og så ligger ansvaret for fadæsen hos hende. Det afspejler sig flere steder i den MeToo-bølge, vi oplever.

Vi skal fri af alt dette, for at kvinden kan elske sit køn, sin vulva og resten af sin krop, sensualitet og seksualitet, og så alle vi kvinder kan udleve vores potentiale i sin fulde kraft. Men det kan jeg gå mere i dybden med i et andet indlæg en dag.